JCH A/S (tidligere J. C. Hansens Metalvarefabrik) har siden 1919 været specialister i produktion af ventiler til vandforsyningsanlæg. Vi er stolte af at præsentere en lang række produkter, der lever op til de meget høje krav, der stilles til byggevarer, der kommer i forbindelse med drikkevand.
I 1999 blev sortimentet udvidet med overtagelsen af de kendte CN skydeventiler og kontraventiler. CN produkterne er siden blevet indfaset i JCH A/S’ faste sortiment.
Vi har de fornødne kompetencer til at kunne tale med fagfolk inden for vandforsyning, og er i stand til at binde knowhow til vores produkter.
JCH A/S’ produkter forhandles i Danmark gennem førende VVS- og VA-grossister, ligesom de eksporteres igennem lokale forhandlere til de fleste lande i Europa samt i Fjernøsten.
Hos JCH A/S er vi også erfarne underleverandører af metalemner og halvfabrikata til industrien.
Kontakt os gerne for en snak om jeres behov for specialproduktion eller bearbejdning.