Type 90 og 94
JCH A/S kontraventil type 90 + 94 er udviklet som en økonomisk løsning, der har stor afsætning på eksportmarkederne. De er et resultat af flere forespørgsler på et produkt, som optager mindre plads. Type 90 + 94 er i den kendte JCH kvalitet; dog er der brugt mindre messing, hvilket resulterer i et lettere og mindre produkt, som er nemmere at installere, hvor der er knebent med plads.
Fokus på fleksibilitet og funktion
Udover de normale anvendelsesområder inden for brugsvand kan denne type, på grund af størrelsen, også anvendes i industrien. Det mindre omfang og den kortere længde gør, at type 90 + 94 med fordel kan monteres i maskiner til sikring mod tilbagestrømning af procesvand.
Type 90 + 94 er ligesom type 290 fremstillet i afzinkningsbestandigt messing og bearbejdet i stangmateriale. Type 90 + 94 fås begge med indvendigt gevind i størrelserne 3/8" - 2". Type 94 er desuden egnet til kobberrør, da den fås med forskruning i størrelserne 12 - 28 mm.
Download datablad her